Kan udviklingen vendes?

En alvorlig situation

Nogle af de hårdest ramte kommuner ligger på Fyn samt i Syd- og Midtjylland. Desværre opleves den negative udvikling i stort set hele landet, når man kaster et blik på råvildtudbyttet fra landets kommuner. Nedgangen er startet på Fyn, hvorefter de faldende udbytter har spredt sig mod vest i Jylland og mod øst på Sjælland. Nordjylland og Østsjælland er de områder, som senest har oplevet en tilbagegang i vildtudbyttet. Ifølge en nylig udgivet bestandsanalyse af danske rådyr påpeges det desuden, at der er tale om et nationalt fænomen, da råvildtbestandene i Nordtyskland, Sydsverige og Sydnorge har været stabile i perioden. Derfor skal forklaringen på den markante tilbagegang for råvildtet sandsynligvis findes i forhold, som kun gør sig gældende indenfor landets grænser.

Kaster man et blik på de kommunale forskelle, er vildtudbyttet i 2021 det laveste i 68 af landets 98 kommuner. Man begyndte at registrere vildtudbyttet på kommunalt plan i 2006. Igen skal det dog nævnes, at der kun foreligger et foreløbigt vildtudbytte for 2022, hvorimod tallet for de andre år er det endelige vildtudbytte for sæsonen. Det endelige vildtudbytte for 2022/23-sæsonen må derfor forventes at være en smule højere i nogle kommuner.

Det ændrer imidlertid ikke på, at man kan spore en større eller mindre vedvarende tilbagegang i vildtudbyttet efter det år, hvor vildtudbyttet toppede, i hele 84 af landets kommuner.

Overordnet set ser det ud til, at råvildtbestandene har det bedst i nogle af de nordjyske kommuner som eksempelvis Brønderslev, Hjørring og Morsø. I den sidstnævnte kommune ser det faktisk ud til, at mængden af nedlagt råvildt holder et stabilt niveau, da der i 2018 og 2020 blev nedlagt henholdsvis 961 og 950 stykker råvildt indenfor kommunens grænser. Til sammenligning blev der det første år, hvor man gik over til at registrere vildtudbyttet kommunalt, nedlagt 462 stykker råvildt i Morsø Kommune.

Data fra vildtudbyttestatistikken giver et overordnet billede af udviklingen for råvildtet i Danmark, men det kan ikke stå alene. Det er blandt andet afgørende at få indsamlet yderligere data fra områder, hvor råvildtbestanden udvikler sig negativt, såvel som fra områder hvor råvildtet trives.

Data giver svar

Nedlagt vildt indberettes som bekendt ved udgangen af jagtsæsonen og indgår dermed i vildtudbyttestatistikken, som udgives hvert år. Denne statistik er et essentielt redskab for forskerne, som undersøger råvildtbestandenes udvikling, og derfor er det afgørende at bidrage med så præcise, detaljerede oplysninger om det nedlagte råvildt som muligt. Det er blandt andet med udgangspunkt i de data, som er kommet ind via de detaljerede oplysninger om det nedlagte råvildt, at man har kunnet konstatere, at næsten 58 procent af de 31.040 rådyr, som er indberettet med detaljer i 2022/23, er bukke.

Er det tendensen for det samlede vildtudbytte for råvildt, må afskydningen af voksne handyr betegnes som meget høj, når man tager jægerforbundets afskydningsanbefalinger i betragtning. Den lyder på 50 procent lam, 25 procent voksne hundyr og 25 procent voksne handyr.

Observationer af det levende råvildt kan man bidrage med ved at registrere sine observationer fra terrænet i appen Jæger under Vildtobservationer. Man har også mulighed for at bidrage til vildttællinger, hvilket foregår i flere jagtforeninger. Disse observationer og vildttællinger fra forskellige lokaliteter i Danmark kan bidrage til at underbygge de tendenser, som afspejler sig i vildtudbyttet. Det kræver dog, at observationer og tællinger registreres regelmæssigt over en længere periode.

Derudover har man mulighed for at indlevere faldvildt, man finder. Denne ordning kaldes Faldvildtordningen, og den bidrager til videnskabelige undersøgelser af faldvildtet. Ved at indlevere vildt bidrager man dermed til at kortlægge forskellige vildtsygdomme.

Data om råvildtet kan man dog aldrig få nok af, og derfor har man i Idom Råsted Jagtforening igangsat et initiativ i 2020, som skal bidrage til mere viden om områdets råvildt. Foreningen er beliggende i Holstebro Kommune, og i denne kommune er vildtudbyttet for råvildt gået fra et nogenlunde stabilt leje omkring 2.000 nedlagte dyr i årene 2007-2016 til nu 1.228 stykker råvildt. Denne udvikling har vakt bekymring hos flere jægere i området, og det har dermed været en medvirkende årsag til, at Henrik Bækstrøm og Poul Hedegaard Andersen fra Idom Råsted Jagtforening er gået i gang med at indsamle data om det råvildt, foreningens medlemmer nedlægger.

4.500 hektar

Tilbage i 2020 holdt Idom Råsted Jagtforening en råvildtaften for foreningens medlemmer, da flere var forundrede over den udvikling, de oplevede på foreningens og egne jagtrevirer. Aftenen mundede ud i, at der blev startet et projekt, som skulle bidrage med data om alt det råvildt, som nedlægges indenfor et 4.500 hektar stort område.

Området består af foreningens egne revirer, konsortierevirer samt foreningsmedlemmers egne revirer. Stort set samtlige bukke, råer og lam, som nedlægges eller findes døde indenfor området, registreres med brækket vægt samt køn.

– Kim Lindgren fortalte til vores råvildtaften, at en god retningslinje for afskydningen er, at man ikke skyder mere end 10 stykker råvildt per 100 hektar. Vi blev derfor nysgerrige på, hvordan det ser ud med afskydningen herude. Med udgangspunkt i de data, vi har indsamlet de seneste par sæsoner, kan vi konstatere, at der i gennemsnit bliver skudt et enkelt dyr per 100 hektar, fortæller Henrik Bækstrøm, som er formand i Idom Råsted Jagtforening.

Han er glad for, at man er kommet i gang med at indsamle data om råvildtet i området, for han har selv oplevet tilbagegangen de seneste år.

Forvaltningslav for råvildt

Opgaven med at indsamle data har Poul Hedegaard Andersen, som er kasserer og sekretær i foreningen, påtaget sig, og det er en tidskrævende opgave.

– Man skal hele tiden komme med en opdatering på Facebook om, om der er blevet skudt noget. Det kommer bare ikke automatisk. Medlemmerne vil jo gerne bidrage, men jeg tror bare, de glemmer det, forklarer Poul og fortsætter:

– Det er relativt simpelt at indsamle data, men det kræver, at man bruger tid på at få oplysningerne ind. Men det giver brugbare data om eksempelvis fordelingen af hun- og handyr samt dyrenes vægt.

Henrik har været i dialog med den jagtfaglige chef ved Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard, om projektet. Han har påpeget, at dataene for alvor bliver interessante at dykke ned i, når de er blevet indsamlet gennem fem sæsoner. Dermed går der nogle år endnu, før der kan drages konklusioner om råvildtets tilstand i området. Dog tegner der sig allerede nu et billede af en meget lav gennemsnitlig brækket vægt for både lam og voksne dyr.

Udviklingen i dyrenes vægt – særligt lammenes – siger noget om, hvorvidt råvildtet trives. Falder den gennemsnitlige vægt for lam år efter år indenfor det samme område, kan det være et vidnesbyrd om mistrivsel, eller at fødeudbuddet er blevet mindre.

– Vi var interesserede i at kende den brækkede vægt på råvildtet, for dyrene herude er generelt mindre end i eksempelvis Himmerland, hvor min lillebror bor. Deroppe er det ikke unormalt, at dyrene kommer over 20 kilo. Det gør de stort set aldrig her, pointerer Poul.

Henrik fortæller desuden, at dyrene, som lever på kasernens arealer, generelt er mindre af krop. Her er fødegrundlaget anderledes end udenfor det militære område, og det har tilsyneladende en indvirkning på størrelsen af dyrene.