Jagten på de vilde fugle

Jagt på Værnet

I ly af mørket sjosker vi afsted gennem rørskoven for at nå ud til en af Pers velkendte pladser i den vestlige del af Værnet, som det kaldes af jægere. Martin og jeg mister hurtigt orienteringen i mørket, men Per ved præcis, i hvilken retning vi skal gå, og han kender de små stier i rørskoven som sin egen bukselomme.

Mens vi i ro og mag finder vej i mørket, har Per sin pandelampe tændt. Han fortæller, at det er særdeles god skik at lade lyset være tændt på vej ud og det første stykke tid, efter man er ankommet til pladsen. På den måde kan andre jægere se, hvilke pladser der er optaget og derved undgå at stå for tæt.

Efter en halv times traven er vi fremme, og Per fortæller os med lavmælt stemme lidt om sin tilgang til jagten herude. I hans optik er noget af det vigtigste, at man har forberedt sig godt inden sæsonen. Det vil sige, at man har været forbi området op til jagten, så man har en fornemmelse af, hvor de forskellige ande- og gåsearter opholder sig. Derudover påpeger han vigtigheden i at have styr på især tidevand og vind.

Mængden af vand inde på engene har stor betydning for, hvor man kan tage hen, hvor hunden kan sidde tørt, og ikke mindst hvor fuglene opholder sig. Vindretningen er afgørende for, hvordan fuglene trækker, og hvilke ruter de forventes at tage, når de passerer hen over engene. Det er selvsagt ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden, men er man ny på Værnet, er det bedste, man kan gøre ifølge Per, at rådføre sig med nogle af de erfarne jægere herude.

Med åbenhed kommer man langt

Per er selv meget åben overfor at introducere nye jægere for jagten på trækvildtet, hvilket både min bror og jeg har oplevet ved adskillige lejligheder. Jeg skød mit første stykke vildt – en grågås – i selskab med Per, og min bror samt to af mine gode jagtkammerater har alle nedlagt deres første gås på invitationsjagter hos Per. Det samme gør sig gældende for flere andre jægere, som kender Per. Da jeg spørger ind til hans passion for trækjagten, fortæller han følgende:

– Min passion for jagtformen fik jeg, da jeg fulgte min far og senere mine brødre i en ung alder. Det var ligesom starten på det hele, og siden da er især samarbejdet med min hund blevet en vigtig del af jagten for mig. Det har virkelig fanget mig meget. Jeg synes, det er lige så interessant at apportere for nogen, der skudt noget, som selv at skyde noget, fortæller Per og fortsætter:

– Jeg finder det utroligt spændende at forsøge at regne ud i forhold til vejret, hvordan man kan komme til at stå rigtigt i modsætning til en fællesjagt, hvor man typisk får en post tildelt. På en trækjagt er man selv herre over, hvor man skal stå for at få fuglene rigtigt ind. Det handler jo lidt om at forsøge at regne naturen ud, og det er vildt interessant, selvom det langtfra lykkes hver gang.

Fokus på de små detaljer

Vi er netop kommet på plads på en lille bar plet i rørskoven, og Per har fået sin dygtige hund, Yoda, ind i sivene. Martin og jeg sidder ligeledes godt inde i sivene, for, som Per siger, skal man ikke lade noget være op til tilfældigheder, når man sidder på trækjagt. Hunden, tasken og stolen skal alt sammen gemmes godt væk i vegetationen, så fuglene ikke slår af, før chancen opstår. Per understreger desuden vigtigheden i at placere sig korrekt i forhold til vind og lys.

– Det er bedre at få tre gode chancer frem for seks dårlige. Derfor er det vigtigt at placere sig rigtigt i forhold til lyset – især på aftentræk. Jeg er selv højrehåndet, og derfor placerer jeg mig ofte, så jeg kan svinge mod venstre op mod lyset, hvor det er nemmere at se fuglene. Kan jeg samtidig få det til at passe med, at fuglene kommer op mod vinden, er det helt perfekt, siger han med overbevisning i stemmen.

Mens Martin og jeg sidder og lytter til Pers refleksioner, kommer en stor fugl flyvende lavt imod os. Vi sidder alle helt stille, og da den er få meter fra os, kan vi konstatere, at det er en rørdrum. Sådan en har hverken Martin eller jeg set før, og vi frydes over oplevelsen. Nogle hundrede meter fra os kan vi dog pludselig høre gæs i stort antal. Per kan med det samme konstatere på lyden, at der er grågæs og bramgæs derude i mørket. Ænderne lader dog vente på sig, så vi snakker forsigtigt videre om jagten herude på Værnet, som allerede har fanget Martin og mig.

– Når det kommer til haglpatronerne, går jeg altid med samme størrelse i begge løb, og typisk indleder jeg et morgentræk som dette med hagl omkring størrelse 5, da de fungerer optimalt til krikænder, pibeænder og gråænder, som trækker før gæssene. Når der begynder at komme lidt mere lys, går jeg over til nogle større hagl, så jeg er klar, hvis en gås skulle slå vejen forbi. Man kan nemlig altid skyde en and med store hagl, men man skal ikke skyde en gås med små hagl, påpeger Per.

Gode skydefærdigheder

Morgenen forløber uden den store dramatik, men da solen bryder igennem, kommer der en del dobbeltbekkasiner på vingerne. Den første, som kommer inden for skudhold i høj fart, ned lægger Per med et enkelt skud. Yoda får straks apport-kommandoen og stryger afsted efter fuglen. Kort efter er han tilbage med den lille vadefugl i munden. Det er et smukt lille stykke vildt, som virkelig sætter jægerens skydefærdigheder på prøve.

Per fortæller, at det er vigtigt at få eftersøgt vildt med det samme på et sted som Værnet, da en and eller gås hurtigt kan løbe meget langt og gemme sig i rørskoven. Når det kommer til dobbeltbekkasinen, skal man være opmærksom på, at færten hurtigt aftager. Derfor bør man aldrig vente med at sende hunden.

Kort efter denne lille snak kommer endnu en dobbeltbekkasin forbi os, og Per skyder også denne fugl med et enkelt skud. Der skal ikke herske tvivl om, at trækjagt stiller høje krav til jægerens skydefærdigheder. I denne kontekst nævner Per, at han altid tørtræner meget med haglbøssen i det tøj, som han har på under jagt. Er man godt pakket ind på en kold dag, kan det have indflydelse på, hvordan man skuldrer haglbøssen, og derfor er tørtræning med jagttøjet på særdeles vigtigt ifølge Per.

Da vi igen er tilbage ved Nordladen, hvor Værn-jægerne ofte mødes, får vi os en god snak med nogle af de andre jægere, som har været ude. Den næste times tid bliver der udvekslet oplevelser, og stemningen er god, selvom der ikke er kommet meget vildt på taskerne denne dag. Morgenen har imidlertid ikke skortet på gode oplevelser, og vi er alle enige om, at det er en del af charmen ved trækjagten – intet er givet på forhånd.

Jagt på Skjern Enge

En anden jæger, som deler denne betragtning, er den inkarnerede ande- og gåsejæger Kim Bjerre, som har haft jagten tæt inde på livet siden barnsben. I dag er han dybt involveret i det politiske arbejde bag jagten. Han sidder blandt andet som næstformand og kasserer i Hoven Jagtforening, som medlem af trækvildtudvalget og som jægerrådsformand i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kim har været en del af jagten på Skjern Enge siden begyndelsen, og han har en stor forkærlighed for trækjagten.

– Jeg er passioneret andejæger, og det er der, jeg finder ro. Det er trækjagten, der ligger mit hjerte nærmest. Jeg går dog også på riffeljagt, men hvis jeg skal vælge, så er det trækjagten efter især ænder, jeg foretrækker, forklarer han og fortsætter:

– Det er trækjagten på de våde enge, jeg har dyrket mest. Jeg har ikke været så meget på fjorden, men jeg har dog jaget edderfugle fra båd på østkysten. Skjern Enge har dog været omdrejningspunktet for min jagt i mange år, og det er bare et helt unikt område.

Mens Kim fortæller, kaster jeg i ny og næ blikket ud over det imponerende område, som man virkelig kan nærstudere fra toppen af Pumpestation Nord, hvor vi befinder os. Jeg kan godt forstå Kims fascination af området.

Da vi nærmer os solnedgang, ser vi da også flere flokke af gråænder trække forbi. Kim har naturligvis kikkerten med, så han kan nærstudere fuglelivet på engene.

I naturens vold

Efterhånden som Kim fortæller om sin fascination for trækjagt på ænder, står det klart, at han nyder, når jagten kræver noget af ham. At trodse vind og vejr for at ramme det gode andetræk falder ham naturligt, og han bruger meget tid på at forstå trækfuglenes gøren og laden for herigennem at opnå succes med trækjagten.

– Man skal kunne sætte sig i fuglenes sted for at få succes med trækjagten. Fuglene har nogle bestemte trækruter samt nogle steder, hvor de vil spise, og hvor de vil sove. Efterhånden som man har været afsted mange gange, lærer man eksempelvis, hvilket knæk på åen fuglene passerer, og hvor man har mulighed for at komme tæt nok på. Det er jo i bund og grund et jægerhåndværk, man skal forfine, hvis man vil have succes, pointerer han.

For Kim er oplevelserne i naturen dog af lige så stor væsentlighed som det jagtlige udbytte, da man kan have mange fantastiske oplevelser i forbindelse med jagt uden at skyde noget.

– For mig er det en lige så stor glæde at komme ud i naturen som at skyde noget. Det lyder måske lidt plat, når man er jæger, men det hele kommer jo an på situationen. Jeg skal dog ærligt indrømme, at sådan et andetræk, hvor det bare står ned med krikænder, er fantastisk. Det, tror jeg, kan tænde enhver jæger, fortæller Kim.

Konsekvenserne af udsætningens ophør

Artiklen her blev indledt med fortællingen om, at udsætningen af gråænder ophører om fem år, hvis ministeren vælger at følge Vildtforvaltningsrådets indstilling – en indstilling, der var flertal for i rådet. Når man tager i betragtning, at der i skrivende stund udsættes i omegnen af 350.000 gråænder i Danmark, vil denne mulige ændring selvsagt medvirke til mindre parader rundtomkring.

Man kan derfor fristes til at spørge, hvad det vil få af betydning for andejagten i et større perspektiv, hvis udsætningen af gråænder er udfaset om fem år. Vil flere jægere droppe andejagten helt, eller vil flere jægere begynde at dyrke den spændende trækjagt på vilde ænder og gæs beskrevet i denne artikel? Det kan man naturligvis blot gisne om, men spørger man Per og Kim, er de ganske enige.

– Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt jægere, som går på jagt efter udsatte ænder ved et vandhul, vil have lyst til at gå på trækjagt. Det er trods alt to meget forskellige jagtformer. Det er svært for en jæger at ændre sit syn på jagten, tror jeg. Mange jægere, som tager på jagter med udsatte fugle, er jo vant til, at de får mulighed for at skyde en masse ænder, og det er en væsentlig forskel fra trækjagten på vilde ænder og gæs, lyder det fra Per.

Kim er tilsyneladende af samme overbevisning, men han håber dog, at flere jægere vil tage den spændende trækjagt op.

– De jægere, som hidtil har jaget udsatte ænder og måske regner med, at de kan skyde lige så store parader ved at tage ud på fjorden eller købe et kort til Værnet eller Skjern Enge, vil få sig en slem skuffelse. Jagten på de vilde fugle er bare noget helt andet. Man får selvfølgelig gode jagter, hvor man kommer hjem med 10 ænder, men det hører til sjældenhederne. Dertil kommer, at man skal have helt styr på sin vildtkending, da der kan komme mange forskellige andefugle forbi, når man er på trækjagt, fremhæver han og fortsætter:

– Jeg håber da på, at flere vil fordybe sig i trækjagten i fremtiden, men jeg tror ikke, der vil ske de store ændringer på den front. Dog oplever vi, at der er flere af de nye jægere, som vælger at udforske trækjagten, og det er særdeles positivt i mine øjne, lyder det afslutningsvis.

clj@jaegerne.dk