Naturbrande raser, indlandsisen smelter, oversvømmelser hærger, og vådområder verden over tørrer langsomt ud. Effekterne af klimaforandringerne ses – og kommenteres – overalt, og denne sommer har været særligt slem i Europa.
Tekst: Iben Hove Sørensen
Foto: Claus Lind Christensen og Christian Lang Jensen
Trækfuglene er på sin vis bedre stillet end de dyr, der har faste territorier året rundt og kun ringe muligheder for at flygte fra katastrofer som naturbrande eller oversvømmelser. Alligevel er også trækfuglene udfordret på flere måder. De har ofte lang vej mellem yngle- og overvintringsområder, og det er med livet som indsats, at de årligt bevæger sig fra den ene ende af trækruten til den anden. Det er derfor af allerstørste vigtighed, at ingen af disse områder – og heller ikke vejen mellem dem – ændrer sig så meget, at fuglene ikke kan benytte dem.
Rammer katastrofen midt i yngletiden, kommer der ingen unger på vingerne. Udtørrer de sædvanlige rastepladser (de såkaldte stop-over sites), når fuglene måske aldrig frem til endestationen. Det kan være umuligt for fuglene at vende om, og det kan være svært for dem at finde gode alternativer til de vante ruter. Rammes mange artsfæller af den samme udfordring, kan det resultere i øget konkurrence og dermed dårligere chancer for at overleve for hvert enkelt individ.
Klimaforandringernes betydning for havfugle
Vi er tvunget til at forholde os til klimaforandringernes betydning for mennesker, og i de fleste tilfælde har vi også mulighed for at mindske de negative effekter. Der afsættes midler til kystsikring, brandfolk arbejder i døgndrift, og hjælpen til oversvømmede eller ødelagte områder og strandede turister er som oftest inden for rækkevidde (heldigvis). Sådan er det ikke nødvendigvis for de vilde dyr og deres levesteder.
Siden januar 2022 har en gruppe forskere med base i England arbejdet på en oversigt over klimaforandringernes betydning for havfuglene i Nordatlanten. Gennem litteratursøgning, spørgeskemaer og computermodellering baseret på videnskabelige data har de samlet informationer om arternes sårbarhed overfor klimaforandringer og produceret en tilhørende liste af mulige indsatser for beskyttelse af arterne og deres levesteder.
Efter en række interessentmøder med deltagelse af forskere fra i alt 17 lande, hvor det tilgængelige materiale blev diskuteret, tilpasset og udbygget, er resultaterne nu blevet samlet i en bog, som kan downloades gratis.
I bogen gennemgås for hver enkelt art de negative ændringer, som klimaforandringerne formodes at medføre frem mod år 2100, og der gives for hver art konkrete eksempler på, hvordan arten påvirkes. Derudover findes artsspecifikke forslag til forvaltningstiltag, som kan mindske klimaforandringernes negative indflydelse på havfuglene.
Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for klimarelaterede trusler mod havfugle, og den gør det let at lave tværgående sammenligninger mellem de enkelte områder i Atlanten eller på tværs af artsgrupper, indsatser osv. Det er skræmmende læsning.
For havlit angives det for eksempel, at 89 % af artens yngleområde i Atlanterhavet forventes at blive påvirket negativt af klimaforandringerne, hvorimod kun 8 % af det nuværende område forventes at forblive upåvirket. 3 % af udbredelsesområdet forventes at blive bedre. Endnu værre står det til for fløjlsand – her er det hele 96 % af artens yngleområde, der forventes at blive negativt påvirket.
Nyt EU-finansieret projekt
Det er dog ikke kun havfuglene, der forventes at blive påvirket af klimaforandringerne. Tidligere i år gik startskuddet til et nyt projekt, som i løbet af de kommende tre år vil bidrage til en vurdering af de generelle ændringer, som klimaforandringerne forventes at forårsage i de europæiske fuglebestandes tæthed og fordeling i landskabet.
Projektet kaldes i daglig tale SPEAR, hvilket er en forkortelse for ”Scenarios for Protecting European Avian Redistributions” (kan oversættes til ”Scenarier for beskyttelse af europæiske fugles omfordeling”), og det er finansieret af EU-puljen Biodiversa+. Det forventes, at projektets resultater kan bidrage til at sikre, at EU-landene møder de globale biodiversitetsmål for 2030.
Projektets overordnede mål er at forudsige de konsekvenser, som de forventede klimaændringer vil få for de europæiske fuglebestande. For eksempel vil markante ændringer i omfanget og placeringen af vådområder påvirke antallet, tætheden og fordelingen af de tilknyttede vandfugle. I SPEAR er det Europa, som er i fokus, og projektet vil bidrage til at sikre, at det eksisterende netværk af beskyttede områder til lands og til vands vil være tilstrækkeligt i fremtiden.
Til dette formål skal der udarbejdes et sæt anbefalinger, som direkte kan bidrage til at opnå de mål, som er beskrevet i EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030 og vedtaget som en del af den globale Kunming-Montreal-aftale under FN’s Biodiversitetskonvention (CBD; Convention on Biological Diversity).
Grænseoverskridende samarbejde
Holdet bag SPEAR består af et internationalt konsortium af forskere fra otte forskellige forskningsinstitutioner i Danmark, Finland, Sverige, Norge, Storbritannien, Schweiz og Spanien samt seks nationale og internationale organisationer, heriblandt Danmarks Jægerforbund, BirdLife International og Vandfugleaftalen (AEWA).
Projektgruppen mødtes i maj 2023 for at kickstarte projektet, og ved samme lejlighed blev prioriteter og forskningsaktiviteter for de kommende tre år (2023-25) drøftet. Samarbejdet mellem forskere, grønne organisationer og andre interessenter vil sikre et stærkt fagligt grundlag for at guide de politiske processer, som der netop nu er stort behov for, hvis Europas biodiversitet skal bevares.
Forskellige aspekter af fuglebevarelse
SPEAR vil især omhandle habitater, som er vigtige for truede arter eller har en høj biodiversitet, og projektet skal også bidrage til en vurdering af, om det samlede netværk af beskyttede områder vil være resilient i forhold til forventede klimaændringer. På den baggrund vil projektgruppen udvikle et sæt retningslinjer til forvaltere af beskyttede områder vedrørende tiltag, som forhåbentlig kan mindske klimaforandringernes negative påvirkning af fuglebestandene.
Et særligt fokusområde for SPEAR er de jagtbare vandfuglearter og de jagtmæssige reguleringer, som i fremtiden kan blive nødvendige for fortsat at sikre en bæredygtig jagt på vandfugle. Især vådområderne, som er af stor vigtighed for trækvildtet, forventes at blive påvirket af de kommende årtiers klimaforandringer. I den forbindelse vil SPEAR evaluere de biodiversitetsmæssige fordele ved menneskeskabte og genoprettede vådområder, inklusiv deres rekreative værdi, og projektets resultater vil kunne anvendes til at udvikle retningslinjer for fremtidige naturgenopretningsprojekter med fokus på vådområder.
Diego Pavón Jordán, som er forsker på det Norske Institut for Naturforskning (NINA) i Trondheim og en af SPEAR-projektets koordinatorer, siger:
“SPEAR vil skabe ny viden, som vil være af stor værdi for beslutningstagere i Europa, når de skal forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbevarelse og sikring af biodiversitet. Vores stærke hold af forskere og partnere vil styre projektet i retning af at producere resultater, som er direkte anvendelige i forhold til politiske spørgsmål. Projektet vil således bidrage til implementeringen af EU’s Biodiversitetsstrategi og målene for FN’s Biodiversitetskonvention".
ihs@jaegerne.dk