Da vi i 2013 rejste til Sydafrika for første gang, havde ingen af os drømt om, hvor meget vi ville komme til at holde af Afrika. Vi har været så heldige at kunne rejse dertil mange gange siden og hver gang har vi haft nogle fantastiske oplevelser.
Derfor kan det også været svært at sætte ord på, hvor meget vi holder af at komme der og hvad det egentlig er en safari i Afrika gør ved én. Men da jeg for nogle år siden faldt over dette digt, var det som skrevet til os og rammer meget præcis den længsel man føler, når man ikke er der.
Det var ikke så svært at finde billeder som passer til digtet .... vi har sovet i telt i bushen under stjernerne og hørt sjakalernes kalden i natten. Vi har hørt den smukke fugl Burchells Cougals sang og fiskeørnens karakteristiske skrig . Set de store vidder, smagt støvet og duftet bushen efter regn. Set månen gå ned, hørt løven brøle og oplevet elefanternes fantastiske verden. Vi er så taknemmelige for at have været der så mange gange og taknemmelige for at have fået både nye venner, men også smukke minder for livet.