De fleste jægere anvender høreværn under jagt og skydetræning. Vigtigheden af at beskytte sin hørelse kan imidlertid ikke understreges nok, og nu peger forskning på, at risikoen for at udvikle demens øges markant for personer med høretab. Her får du gode råd til en effektiv beskyttelse af din hørelse samt vejledning i, hvad du bør gøre, hvis du har mistanke om et høretab.
Tekst: Christian Lang Jensen
Foto: Christian Lang Jensen og Oticon Denmark A/S
Hørelsen er en ganske kompliceret og følsom størrelse, og derfor er høreskader som udgangspunkt irreversible. Det er altså ikke muligt at operere sig ud af et høretab i det indre øre. Samtidig tegner forskningen et billede af, at det er individuelt betinget, hvor længe man kan tåle overeksponering af støj.
De seneste år er der forsket i sammenhængen mellem nedsat hørelse og risikoen for at udvikle demens. Ifølge en rapport fra The Lancet Commission er høretab den største modificerbare risikofaktor for demens, da den udgør otte procent. Det vil sige, at otte procent af demenstilfældene med stor sandsynlighed kan forsinkes eller helt undgås, hvis personer med høretab søger hjælp til at forbedre hørelsen. Til sammenligning udgør rygning fem procent og fysisk inaktivitet to procent.
Hvordan fungerer hørelsen?
Thomas Behrens, som er leder for audiologi og forskning i høreapparater hos Oticon, arbejder til daglig sammen med en international forskningsgruppe, som beskæftiger sig med den nyeste viden inden for audiologien. Han har haft med dette område at gøre i mere end 25 år og har et indgående kendskab til, hvordan hørelsen fungerer, og hvilke faktorer der kan påvirke den negativt.
Ifølge Thomas er hørelsen et ganske kompliceret system, og den kan blive påvirket negativt på flere forskellige måder. Men før vi dykker ned i dette, er det nødvendigt at forstå, hvordan udefrakommende lydbølger omsættes til meningsfuld lyd i hjernen.
Helt grundlæggende opfanges udefrakommende lyde af det ydre øre. Det er her, lydens retning bestemmes i et samspil med hjernen. Fra det ydre øre bevæger lyden sig videre til trommehinden, som sætter de tre små knogler kaldet hammeren, ambolten og stigbøjlen i bevægelse. Herfra aktiveres en væske i øresneglen, og væskens bevægelser forplanter sig til en membran i øresneglen. Vibrationerne i membranen overføres derefter til mange små fimrehår i det indre øre. Det er disse små fimrehår, som via hørenerven sender signaler til hjernen. I hjernen fortolkes informationen fra signalerne. Thomas forklarer, at fimrehårene er af afgørende betydning for hørelsen.
– Vi har omkring 12.000 til 13.000 fimrehår i øret, og en fjerdedel af dem sender signal op til hjernen. Tre fjerdedele af dem justerer niveauet på lyden. Så hvis lyden er for svag, skruer de op, og hvis lyden er for kraftig, skruer de ned. Disse fimrehår, som beskytter hørelsen, kan også få skader.
Ifølge Thomas er det vigtigt at forstå, at nedsat hørelse ikke udelukkende har at gøre med en fejl i det signal, som sendes op til hjernen. Selve justeringen af signalet, som foregår i hårcellerne, er også et vigtigt aspekt ved hørelsen. Fungerer denne justering ikke optimalt, fordi mange af fimrehårene er ødelagt, vil det også føre til høretab.
Men hvordan passer man så på sin hørelse? Overordnet set har hørelsen det bedst i et mellemområde, hvor almindelig samtale, dæmpet musik og naturlyde befinder sig. Men stilhed og kraftige lyde er ikke godt for hørelsen. For høje lyde kan medvirke til en overeksponering, så der opstår skader i fimrehårene eller i forbindelsen mellem fimrehårene og hørenerven. Et for lavt lydniveau er dog heller ikke at foretrække.
– Nogle mennesker, som er overfølsomme over for lyd, og som derfor går med ørepropper det meste af tiden, løber også en risiko. Det er ikke godt med for lavt et lydniveau, for så får hjernen ikke nok lyd at arbejde med, hvilket kan føre til, at den begynder at overfortolke den lyd, som kommer ind. Det kan blandt andet føre til tinnitus, pointerer Thomas.
Fuglenes kvidren, blæsten i trækronerne og lyden af bølger som bryder på kysten er alt sammen godt for vores hørelse. Det samme er dæmpet musik og almindelig samtale.
Høreværn er alfa og omega
For de fleste jægeres vedkommende er det dog risikoen for at skade hørelsen ved overeksponering under jagt og på skydebanen, der udgør et problem. Normalt er der et forhold mellem lyden og eksponeringstiden, som siger, at hver gang man fordobler lydstyrken, skal eksponeringstiden halveres.
Braget fra mange rifler og haglgeværer når op omkring 130 dB(A). Monterer man en gennemsnitlig lyddæmper på sin riffel, vil den dæmpe lyden med omkring 30 dB(A), hvorimod en gennemsnitlig mundingsbremse vil forhøje lydniveauet i omegnen af 10 dB(A).
Det lyder måske ikke af meget, men når lydenergien forhøjes med 10 decibel, svarer det i teorien til en 10 gange højere lydenergi, da decibel-skalaen er opbygget efter et logaritmisk system. Dog vil det menneskelige øre ikke opleve lyden som værende 10 gange højere, men derimod lyder det dobbelt så højt.
Når en lyddæmper nedjusterer riflens brag fra omkring 130 dB(A) til 100 dB(A), udgør det en meget stor forskel. Det er derfor ganske fornuftigt at skyde med lyddæmper i forhold til at værne om sin hørelse.
130 dB(A) kan hurtigt udvikle sig til høreskader, og derfor bør man altid skyde med høreværn. Mange høreværn dæmper lydniveauet med omkring 30 dB(A). Dog er der flere aspekter, man skal være opmærksom på.
– De store høreværn med kopper over øret beskytter hørelsen bedst, men til gengæld kan det være sværere at bestemme, hvor lyden kommer fra. Når det kommer til de høreværn, som man sætter ind i øret, skal man være opmærksom på, om de slutter tæt. Hvis ikke de slutter helt tæt, så beskytter de ikke særligt godt, påpeger Thomas og uddyber:
– Det er fint at få lavet en afstøbning af sit øre, så høreværnene passer til øret. Man skal bare huske, at hvis man taber sig 10 kilo, bliver øregangen større, og så slutter de ikke nødvendigvis tæt mere.
Tager man ofte på skydebanen, er Thomas’ anbefaling at anvende dobbelt beskyttelse i form af et par ørepropper under høreværnene. I et studie foretaget på jægerpiloter kunne man konstatere, at de piloter, som anvendte dobbelt beskyttelse for ørerne, ikke led af høretab.
Det er ydermere af stor betydning, at høreværnene vedligeholdes. Har de skader, eller er skummet i kopperne faldet sammen, skal delene udskiftes, hvis man vil opnå optimal beskyttelse af sin hørelse.
– Min anbefaling til jægerne er, at de aktive høreværn med kopper, som dækker øret, nærmest skal være limet til geværet. De to ting bør bare hænge sammen, for man ved ikke, hvilken risiko man løber ved ikke at anvende dem. Hvis man er heldig, slipper man måske med et mindre høretab, men man kan også risikere at få lydoverfølsomhed, tinnitus eller andet, som gør det svært at være sammen med andre mennesker. Så man skal virkelig passe godt på sin hørelse, lyder det fra Thomas.
Alvoren ved et høretab
Har man mistanke om, at man har nedsat hørelse, er det bedste, man kan gøre, at få undersøgt sin hørelse for et ubehandlet høretab.
I visse tilfælde, hvor der er tale om et meget begrænset høretab, kan en rensning af ørerne ved en specialist gøre en mærkbar forskel. Men er der sket en skade i hørelsens komplicerede system, er det ikke muligt at få den tabte hørelse tilbage igen. Skaden kan endda være mere alvorlig, end man er klar over.
Thomas forklarer, at man faktisk kan mangle halvdelen af sine fimrehår i øret, uden det kan ses på en almindelig høreprøve. Mangler man halvdelen af de vigtige fimrehår, vil hjernen kun modtage halvdelen af den information, den skal bruge, og det vil føre til, at man hører dårligt i støjende omgivelser. Her er der en risiko for, at man i stigende grad isolerer sig fra socialt samvær med andre mennesker. Det er dog muligt via specialiserede høreprøver at teste for denne type høretab og dermed få hjælp til at afhjælpe høretabet ved brug af høreapparat.
Måske lyder det ikke så alvorligt med et ubehandlet høretab, men i tilfælde hvor det fører til social isolation, stiger risikoen for at udvikle demens senere i livet.
– Man ved ikke med sikkerhed, hvordan nedsat hørelse kan føre til demens, men man har en teori, som går på, at når man har et ubehandlet høretab, får hjernen ikke den samme stimulering, som den plejer at få. For eksempel bliver det sværere at opfatte følelser gennem lyd, så hvis man har en intim samtale, eller en sjov samtale med nogle venner, vil den nedsatte hørelse fungere som en dæmper på den sociale stimulering, man får via samtalen. Nogle studier peger på, at social interaktion medvirker til at dæmpe betændelsestilstande i hjernen, så hvis man trækker sig socialt, fordi man har svært ved at følge med i en samtale, får man ikke denne sunde sociale interaktion med andre mennesker, hvilket kan accelerere nogle sygdomme, forklarer Thomas.
Ud over den øgede risiko for at udvikle demens kan der også opstå andre lidelser, hvis man ikke passer på sin hørelse. Tinnitus og lydoverfølsomhed er som nedsat hørelse nogle yderst begrænsende lidelser, og de kan ligeledes føre til social isolation.
Et udpræget høretab kan desuden føre til, at hjernen kommer på konstant overarbejde. Døjer man med nedsat hørelse, vil man ofte forsøge at mundaflæse, når man taler med andre. Dermed kommer hjernen hurtigt på overarbejde. Dertil kommer den øgede risiko i situationer, hvor det er vigtigt, at man kan høre, hvad der sker omkring en – eksempelvis i trafikken. Derfor bør man ikke tøve med at undersøge mulighederne for et høreapparat, hvis man går med et ubehandlet høretab.
– Når vi snakker små høretab, er der mange muligheder for diskrete løsninger, forklarer Thomas og uddyber:
– Det er vigtigt, at man får en god diagnose af det problem, man har. Hvis problemet primært er nedsat hørelse, så der er nogle svage lyde, man ikke kan høre, er der frit slag på alle hylder i forhold til høreapparater. Men hvis ens primære problem er, at man har svært ved at høre i støj eller svært ved at adskille stemmer, er det de høreapparater, som sidder bag ved øret, der er de bedste. De har mere computerkraft og to mikrofoner, der bedre kan sortere i lyden. De er dermed bedre til at håndtere den slags problemer, afrunder Thomas.
Selvom tanken om et høreapparat måske ikke i første omgang er det mest opløftende, er det overvejelsen værd, så man kan indgå i sociale sammenhænge livet igennem.
clj@jaegerne.dk