Havniveauet omkring Danmark stiger som følge af klimaforandringer, og udviklingen tager til. Til trods for Danmarks begrænsede størrelse vil hastigheden for udviklingen være regionalt betinget ifølge seniorforsker. Det ændrer imidlertid ikke på, at samtlige 8.750 kilometer kyststrækning i Danmark står overfor markante forandringer i fremtiden – forandringer, som vil få gennemgribende konsekvenser for naturen i lavvandsområderne.
Tekst og foto: Christian Lang Jensen
Illustration: AI-genereret i Firefly
På Miljøstyrelsens portal klimatilpasning.dk kan man læse, at en stigning i havniveauet på 0,5 meter vil resultere i, at omtrent en fjerdedel af de lavtliggende strandenge, som er såkaldt paragraf 3-natur, vil forsvinde. Det svarer til hele 10.000 hektar af en naturtype, som er af stor betydning for mange af naturens beboere – heriblandt en del af de trækfugle, der i dag er jagttid på.
Med en ambitiøs naturgenopretningsindsats vil det til en vis udstrækning være muligt at inddrage nye arealer til kystnatur, men landbrug, bebyggelse, tekniske anlæg og andre forhindringer gør denne opgave vanskelig. Dertil kommer, at havniveaustigningen med stor sandsynlighed ikke stopper ved 0,5 meter.
Men hvad er årsagerne til, at havniveauet er stigende, og hvilke områder vil blive ramt hårdest? Det gør seniorforsker i glaciologi og klima ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Kristian Kjellerup Kjeldsen os klogere på i denne artikel.
Afsmeltning og termisk udvidelse af havvand
– Den primære årsag til havniveauændringer er, at der forsvinder noget masse fra de store isskjolde. Det vil sige Grønlands indlandsis, Antarktis og andre steder, hvor der er lokale gletsjere. Når isen smelter, får man flyttet noget masse fra land og ud i havet. Det er den store bidragsyder sammen med den termale udvidelse af vand. Når havvandet varmes op, så udvider det sig, og det giver en stigning af havniveauet, forklarer Kristian Kjellerup Kjeldsen.
Ifølge seniorforskeren udgør udvidelsen af havvandet som følge af stigende temperaturer 40-50 procent af den samlede havniveaustigning.
Det er velkendt, at vand udvider sig og dermed fylder mere, når det fryser til is, men Kristian Kjellerup Kjeldsen forklarer, at der også finder en udvidelse sted, når havvandet bliver varmere. Udvidelsen af havvandet er dermed forårsaget af stigende globale temperaturer, og når havvandet udvider sig, har det tilmed indflydelse på havstrømmene.
– I og med at vandet i havet udvider sig på grund af stigende temperaturer, så begynder det at ændre på havstrømmene. Ændringerne i havstrømmene kan også være med til at påvirke det lokale og regionale havniveau, pointerer han.
Men er der noget, som kan trække i den anden retning, og hvor stor en rolle spiller det i så fald? Kristian Kjellerup Kjeldsen gør det klart, at der er elementer, som i et meget begrænset omfang modvirker havniveaustigninger.
– Der er nogle faktorer, som kan trække lidt i den anden retning. Man opfanger blandt andet noget af det vand, som smelter på gletsjerne, og dæmmer det ind. I Afrika er der eksempelvis en del store dæmninger, som opmagasinerer noget af det vand, der falder som nedbør inde over land. Det er i realiteten fordampet havvand, hvilket er en del af vandets kredsløb. Det modvirker en lille smule havniveaustigningen, men det gør ikke den store forskel, påpeger han.
Bevægelser i jordskorpen
Men afsmeltning af is, termisk udvidelse af havvand og ændringer i havstrømme udgør kun en del af ligningen. Bevægelser i jordskorpen er nemlig endnu en faktor, som spiller en væsentlig rolle i forhold til havniveauet langs de danske kyster i fremtiden.
Under den seneste istid, kaldet Weichselistiden, var hovedparten af Danmark dækket af is. Isens enorme masse maste så at sige landjorden ned, og da isen forsvandt fra Danmark, begyndte landjorden at løfte sig tilbage mod sit udgangspunkt.
– Hvis du forestiller dig, at du trykker en finger ned i en tavlesvamp, kan du måske fornemme, at området under din finger komprimeres. Når du fjerner fingeren, vil svampen løfte sig op igen og vende tilbage til normaltilstanden. Lidt det samme sker stadig her i Danmark som følge af den nedisning, vi havde under sidste istid. Landet hæver sig, og det gør det med forskellige hastigheder, lyder det fra Kristian Kjellerup Kjeldsen.
Han understreger dog, at Danmark befandt sig i randområdet af det skandinaviske isskjold under den seneste istid, og da området sydvest for Viborg og et stykke ned i Tyskland ikke var dækket af is, blev dette område ikke trykket sammen i samme grad. Længere væk fra isranden blev områder sågar løftet en smule op.
Her 22.000 til 26.000 år senere, hvor isen for længst er væk, sænker landjorden sig i de områder, hvor den blev løftet under istiden, mens den løfter sig i nordligere og østligere egne af landet, hvor den blev trykket sammen af isen.
Det kan måske være svært at forestille sig, at landjorden sænker eller løfter sig, og ikke mindst at det skulle kunne gøre en mærkbar forskel. Men kaster man et blik på området i bunden af Den Botniske Bugt, som under Weichselistiden udgjorde centrum for det skandinaviske isskjold, er den opadgående landbevægelse så markant, at havniveaustigningen forårsaget af smeltevand og termisk udvidelse af havvand ikke modsvarer den. Dermed vil havniveauet falde i dette område de kommende år.
I den del af Danmark, hvor den opadgående landbevægelse er størst, vil havniveauet dog stige yderligere de kommende årtier og århundreder, da bevægelsen ikke er stor nok til at modsvare massetilførslen fra Grønland og Antarktis og den termiske udvidelse af havvandet.
Hvilken fremtid ser vi ind i?
I en forskningsartikel, Kristian Kjellerup Kjeldsen har bidraget til, gennemgås havniveaustigninger ved fire danske byer (Esbjerg, Aarhus, København og Hirtshals) i 2050, 2100 og 2150. Her tages der udgangspunkt i fem forskellige klimascenarier, hvor det mindst ambitiøse (SSP5-8.5) er et status quo-scenarie uden reelle handlinger.
I dette scenarie ser vi ind i en fremtid med stigninger i havniveauet i 2150 på 123 centimeter ved Esbjerg, 115 centimeter ved Aarhus, 117 centimeter ved København og 99 centimeter ved Hirtshals. Havniveaustigninger af denne kaliber vil unægtelig få store negative følger for den danske kystnatur og de mange vildtarter, som lever her.
Sættes der derimod yderst ambitiøst ind på klimaområdet i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren, er det måske muligt at følge det mest ambitiøse klimascenarie (SSP1-1.9). I dette scenarie vil havniveaustigningerne ved de fire byer i 2150 kunne holdes på henholdsvis 55, 45, 46 og 29 centimeter, hvilket må siges at være en markant forskel. Dette scenarie fordrer dog en særdeles slagkraftig handleplan fra politisk side, og det ændrer ikke på det faktum, at vi vil komme til at opleve havniveaustigninger de kommende årtier og århundreder.
– Summa summarum er, at selv med et meget positivt emissions-scenarie kommer havet til at stige, i hvert fald ifølge de fremskrivninger, der er frem mod 2150. Det kommer dog til at fortsætte derefter. Usikkerhederne bliver bare større, jo længere ud i fremtiden vi kigger, understreger Kristian Kjellerup Kjeldsen.
I den føromtalte forskningsartikel gøres det også klart, at hastigheden, hvormed havniveauet stiger, er historisk høj. Det fremhæves blandt andet, at havniveaustigningen de kommende to århundreder kan ende med at blive lige så stor som havniveaustigningen de seneste to årtusinder.
Med et stigende havniveau følger desuden en øget risiko for voldsomme oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Ifølge forskningsartiklen kan vi med det værste af de fem klimascenarier risikere, at en 100-års stormflodshændelse bliver en 1-5-års hændelse i 2100.
Kristian Kjellerup Kjeldsen ser desuden en risiko for, at stigningen i havniveauet også kan bevirke, at mange højvandssluser vil blive holdt lukkede i længere perioder end i dag. Dermed vil mere vand blive stemt op inde i landet langs vandløb og ved søer, hvilket kan medføre, at disse områder vil være oversvømmede i lange perioder. Det vil naturligvis også påvirke floraen og faunaen i de ramte områder.
Kaster man et blik langt ud i fremtiden, står vi overfor nogle udfordringer, som kan være endnu sværere at begribe.
– Hvis hele indlandsisen smeltede nu, så ville den bidrage med omkring syv meter til det globale havniveau. Det er selvfølgelig en del, men hvis det kommer til at ske, vil det være meget langt ude i fremtiden. Lige nu er Grønland den største bidragsyder til havniveauændringer, men det kan sagtens være, at Antarktis desværre overtager den rolle, påpeger Kristian Kjellerup Kjeldsen og fortsætter:
– Havniveauet kommer til at stige mere, end vi har oplevet i et historisk perspektiv baseret på tidevandsmålinger rundt om i Danmark.
Det er ikke just positive udsigter for fremtiden, men heldigvis tegner forskningen et billede af, at det stadig er muligt at opnå de klimareduktioner, som skal til for at bremse udviklingen en del. Vi kommer dog ikke udenom, at den danske kystnatur vil blive påvirket de kommende år som følge af et stigende havniveau.
Det kan du blive klogere på i den næste artikel om klimaforandringernes indvirkning på den danske natur.
God læselyst.
clj@jaegerne.dk