Snak og latter kan høres helt ud på gaden. En gruppe beboere er samlet i gårdhaven bag Mogens og Pia Christensens hus på Ermelundsvej. Bordet er fyldt med lækkerier, og stemningen høj. Denne sensommerdag i slutningen af august er de samlet for at fortælle om Jægervangen til KABnyt.
Jægervangen i Gentofte ligner ikke andre boligafdelinger i KAB-Fællesskabet. Her bor flere generationer dør om dør, og beboerne må selv til lommerne, når taget skal skiftes.
Vi er i en attraktiv, såkaldt parlamentarisk boligafdeling. Boligafdelingen er – de skønne huse til trods – først og fremmest sine beboere. Beboere der er glade, stolte og har en stærk tilknytning til deres boliger, som de omhyggeligt vedligeholder og renoverer.
Mange har boet her i flere generationer, for her kan boligerne gå i arv i lige linje.
De parlamentariske selskaber
Jægervangen er ét af de i alt 9 parlamentariske boligselskaber i KAB-Fællesskabet. Det var de allerførste boligafdelinger, det nystiftede KAB opførte i 1920’erne.
Dengang fandtes begrebet ’almene boliger’ ikke, og når et nyt byggeri gik i gang, dannede KAB et datterselskab. Her kunne man få stillet en bolig til rådighed mod at købe et grundfondsbevis. De minder om andelsforeninger, men er ikke underlagt andelslovgivningen, kun deres egne vedtægter. Det er ikke muligt at komme på venteliste – beboerne administrerer selv, hvem der bliver tilbudt ledige boliger, og de kan gå i arv.
Fem generationer i Jægervangen
”Min bedstefar, Hans Peter, var murer og med til at opføre husene i 1921. Min familie har boet i det samme hus siden,” fortæller Susanne Larsen, der efter eget udsagn skal bæres ud. Hun er født i huset og har kun været væk fra Jægervangen en kort årrække som nygift. Ligesom flere andre kom hun tilbage og overtog huset fra sine forældre.
Mor og datter i eventyrhaven
Lidt nede ad gaden fra Susanne deler Edith Bennekow et hus med sin datter, Kahri og hunden, Zitta.
”Jeg har boet i Jægervangen, siden jeg blot var en stor pige, men flyttede ud, da jeg blev gift,” fortæller Edith, der dog bevarede tilknytningen til det hyggelige kvarter, selvom hun fik hjemsted helt ovre i Herning.
”Da min mor, Misse, flyttede på plejehjem – og i øvrigt fik besøg af daværende borgmester Hans Toft, da hun fyldte 100 – overtog jeg mit barndomshjem.”
For 15 år siden fik hun selskab af datteren Kahri. Mor og datter passer og plejer ikke bare huset, men gør også meget ud af haven, der eksploderer i farver, frugter og blomster.
”Det er en eventyrhave. Mange planter og træer er fra min mormors tid. Og hernede i krogen sad hun om eftermiddagen og ventede på, min morfar kom hjem. Når hun kunne se ham over hegnet, gik hun ind og tændte for kartoflerne,” siger Kahri smilende og peger ned mod et par stole i hjørnet af haven, ud mod vejen.
Selv om Kahri ikke er vokset op i huset, kender hun mange af de gamle historier og føler sig tæt forbundet med sin mors barndomshjem, der nu også er hendes hjem og – er planerne i hvert fald nu – skal være det livet ud.
Kendskab giver tryghed
Bag Edith og Kahri bor Jeannette og Carsten Kehlet i et dobbelthus med Jeanettes mor, Solveig, som nabo. Også dette hus har gået i arv gennem flere generationer, og at have datter og svigersøn som nabo giver Solveig stor tryghed.
Men det er ikke kun sin egen familie, man passer på.
”Her hilser vi på hinanden. Og vi holder da helt klart lidt øje med både hinanden og husene. På den gode måde,” siger Carsten.
Drømmen har en pris
Det lyder jo som en drøm at kunne råde over sin lejebolig på den måde. Men det kommer ikke uden udgifter. Beboerne skal selv stå for al vedligeholdelse, både ude og inde. Her er der ingen vedligeholdelseskonto – kun egen opsparing. Og flere har brugt mange penge på at holde husene ved lige.
”Da vi overtog huset her – hvor jeg i øvrigt er født – efter min far, brugte vi over en halv million kroner på at sætte huset i stand. Nu har vi til gengæld fået vores drømmebolig,” fortæller Pia Christensen, der er gift med afdelingens formand, Mogens.
Flere om bordet nikker. De har gjort det samme.
Pia og Mogens bor i huset sammen med hunden, Winston (og ja, han er opkaldt efter Churchill), og den yngste søn, Gustav, der i øjeblikket er på efterskole, men planlægger at vende stærkt tilbage – og engang med tiden, overtage både hus og hund.
Om Jægervangen
Jægervangen blev opført af KAB i 1921-22. De blot 23 boliger har alle have og ligger på Ermelundsvej og Jægervangen i Gentofte. Et grundfondsbevis i Jægervangen kostede den vanvittige sum af 2.386 kr. og 36 øre – hvilket var ret mange penge dengang.
I KAB’s 25 års jubilæumsbog fra 1945 står der om Jægervangen:
”I det hyggelige Jægersborg, ved Jægersborg Kro (Trolleyvognens endestation) og i Nærheden af Kasernen, ligger Jægervangens 10 Dobbelthuse og 3 Enkelthuse… De 23 boliger ligger frit og smukt på en Sydskraaning i det stærkt voksende Villakvarter. Husene er indrettet med 2 Værelser i Stueetagen og 1 Værelse og Kammer i Loftsetagen. Husene opvarmes med Kakkelovne og er for en dels vedkommende forsynet med Badeværelse.”
Skulle det være en ny nyre?
”Ja, i Jægervangen 6 og 8 bor jo far og søn. Og I har din mor som nabo…”
Rundt om bordet tæller beboerne på fingrene. Hvor mange er egentlig i familie med hinanden? Efter lidt opremsning når de frem til, at der kun er 8 boliger, hvor beboerne ikke har familie i Jægervangen.
”Ja, hvis man får brug for en ny nyre, tror jeg, mange kan finde donor lokalt,” griner Christina.
Carsten, Jeanette, Solveig, Pia, Mogens, Christina, Susanne, Edith og Kahri snakker videre, og vi siger tak, fordi vi måtte besøge dem. Er der andre i KAB-Fællesskabet, der gerne vil vise deres hjem frem og fortælle en historie, er I velkomne til at kontakte redaktionen: kabnyt@kab-bolig.dk